| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

introduktion til dette netsted

This version was saved 12 years, 1 month ago View current version     Page history
Saved by Claus Emmeche
on March 22, 2012 at 5:24:54 pm
 

Faggruppe 68 - information om den bibliometriske forskningsindikator

 

Introduktion og formål 

 

Planerne om en såkaldt "bibliometrisk forskningsindikator" til at måle universiteternes forskningsproduktion og lade dette mål indgå som faktor i fordelingen af statsfinancierede basismidler til universiteterne (af politikere som den tidligere videnskabsminister Helge Sander kaldet "konkurrenceudsættelse af basismidler"), har fra starten været mødt med skarp kritik – ikke blot pga. selve ideen om, at konkurrence mellem universiteter efter mål og vægt skulle øge forskningskvaliteten, men også pga. det forhold, at mål og pointgivning uvægerligt skaber andre rammer for universitetsledelsens og de enkelte forskeres handlinger (en ny incitamentstruktur) end de rammer de enkelte fagvidenskaber allerede virkede rimeligt funktionelt indenfor. Kritikken drejede sig i begyndelsen især om den måde Videnskabsministeriet (herunder FI = Forsknings- og Innovationsstyrelsen) greb ideen an på, og ikke mindst den lukkethed, der prægede arbejdet med de nye mål. Siden implementeringen har ministeriets styrelse for forskning (FI) fået en hjemmeside med bedre information om projektet, men kritikken af selve ideen og systemets konsekvenser er ikke forstummet, selvom den ikke kommer til orde på de ministerielle sider. De flere hundrede videnskabelige repræsentanter i de over 60 forskellige faggrupper har tidligt kritiseret problematiske antagelser og uheldige konsekvenser af projektet, som man fra starten forudså og frygtede. Alligevel har faggrupperne medvirket i arbejdet for at gøre projektets gennemførelse (eller den tid det måtte overleve), så lempelig som mulig.

 

Websitet her, faggruppe 68, som startede i maj 2009, er skabt for

  1. at bidrage til at øge synlighed, gennemskuelighed og tilgængeliggøre materiale til kritisk diskussion af Forsknings-og Innovationsstyrelsens arbejde med "den bibliometriske forskningsindikator",
  2. at lette faggruppe 68's kommunikation med gruppens faglige bagland (information, deling af dokumenter m.v.). Faggruppe 68 dækker fagområdet Videnskabsstudier og Forskningsanalyse. Om dette forskningsfelt, se her.

 

Derfor er en stor del af de dokumenter, du finder her på websitet, generelle for hele modellen (fx korrespondance mellem FI ud til alle faggrupper), mens andre går specifikt på faggruppe 68's område. Andre faggrupper og almindeligt nysgerrige er mere end velkomne til at kigge projektet over skuldrene her.

 

En 3. funktion af websitet kan være, at tilbyde ressourcer til case-studier af anvendt bibliometri og studier af hvor vanskeligt det er at måle videnskabelige pulikationers 'kvalitet' eller tidskrifters 'prestige' indenfor vidt forskellige fagområder. Der er allerede skrevet et speciale herom, og et videnskabsstudie indenfor science studies traditionen foreligger også (se hhs. 27/11-2009, og 20/2-2012, under nyt).

 

Tilbage til forsiden

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.