| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • Stop wasting time looking for files and revisions. Connect your Gmail, DriveDropbox, and Slack accounts and in less than 2 minutes, Dokkio will automatically organize all your file attachments. Learn more and claim your free account.

View
 

gr68mail 2009 internt om niveaudeling2

This version was saved 11 years, 2 months ago View current version     Page history
Saved by Claus Emmeche
on September 15, 2009 at 3:45:19 pm
 

Fortsat diskussion om niveaudeling (fortsat fra denne side) nedenfor.

Korrespondancen om niveaudelingsprocessen i faggruppe 68 afspejler nogle generelle problemer (som omtales her) med modellen.


Date: Mon, 07 Sep 2009 14:20:42 +0200

From: Helge Kragh

To: Claus Emmeche

Cc: Maja Horst, Tinne Hoff Kjeldse, Peter  Øhrstrøm

Subject: Re: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Claus,

Tak for information og tappert forsøg på nedgradering af 32 tidsskrifter. Jeg bryder mig ikke om nedgraderingen af:

Archives Internationales d'Histoire des Sciences (AIHS)

Cardanus

- og slet ikke om:

Hist. Studies in the Natural Sciences (HSNS)

Journal for the History of Astronomy (JHA)

 

Jeg har selv publiceret i de nævnte tidsskrifter, der er af høj kvalitet. Cardanus kan såmænd gerne nedgraderes, men helst ikke AIHS. Og jeg finder det helt uacceptabelt at medtage HSNS og JHA.

I stedet vil jeg mene, at et par af de flg. kunne nedgraderes:

Techn. Forecasting & Social Change

J. Hist. Behavioural Sciences

Research Evaluation

Science and Engin. Ethics

Notre Dame J. Formal Logics

Kgl. da. Vid. Selskab, Mat-Fys (som slet ikke burde høre til vores område).

Hilsen, Helge


From: Maja Horst

To:  Helge Kragh, Claus Emmeche

CC:  Tinne Hoff Kjeldsen, Peter Øhrstrøm

Date: Mon, 7 Sep 2009 18:09:15 +0200

Subject: RE: niveaudelingen siden sidst

 

Kære alle

Jeg har svært ved at vurdere om research evaluation og science and engineering ethics er 'dårligere' end de andre dårligste på listen, men der er nok ikke tale om klare 2'ere (selvom jeg har en artikel på vej i Science and Engineering Ethics :-)

kh maja


Date: Wed, 9 Sep 2009 09:38:39 +0200

To: Maja Horst, Helge Kragh

From: Claus Emmeche

Subject: RE: niveaudelingen siden sidst

Cc: Tinne Hoff Kjeldsen, Peter Øhrstrøm

 

Kære alle,

 

mange tak for jeres kommentarer, som jeg har forsøgt at tage højde for i dette udspil. Jeg har ikke hørt fra Peter endnu. Der er deadline på tirsdag, så det vil være fint hvis vi kunne nå en afklaring inden.

Jeg foreslår fgl.:

- Tinne og jeg forsøger at huske hinanden på at få flyttet Historia Mathematica sikkert over i vores faggruppe når næste runde af processen starter op.

- Vi går ind for Helges forslag om på niveau 2 at bevare de 4 han nævner,

> Archives Internationales d'Histoire des Sciences (AIHS)

> Cardanu

> Hist. Studies in the Natural Sciences (HSNS)

> Journal for the History of Astronomy (JHA)

og i stedet nedgraderer vi følgende 4, nemlig 3 af de 6 som Helge foreslår:

> J. Hist. Behavioural Sciences

> Notre Dame J. Formal Logics

> Kgl. da. Vid. Selskab, Mat-Fys

plus dette, som ikke rigtigt hører til hos os:

Knowledge and Society

Det er blot et forslag, og der kan stadig rykkes rundt på mange af tidskrifterne på listen.

En anden ting: Det er svært at lade være med at overvejer problemerne ved hele konstruktionen. Et af problemerne er faggruppernes definition og afgrænsning hvor hver faggruppe dækker ret brede områder. Mange videnskabelige specialer får således ingen eller ret få relevante niveau 2 tidskrifter at publicere i. Det gør modellens forestilling om sammenfald mellem reglen om at niveau 2 skal repræsentere det absolut førende på feltet, og reglen om at niveau 2 er 20 % af verdensproduktionen temmelig problematisk.

Modellen er jo oprindeligt tænkt som middel til konkurrenceudsættelse af basismidler, en model der skal måle output pr. universitet og belønne herefter, men man kan jo overveje om øget konkurrence mellem universiteterne på de vilkår modellen indebærer styrker forskningen generelt, fx dens mangfoldighed (på et økonomisk marked konkurrerer producenterne jo også på nicheprodukter) eller det modsatte. Nå, det var blot nogle tanker,

bedste hilsner

Claus


Date: Wed, 09 Sep 2009 18:58:17 +0200

From: Tinne Hoff Kjeldsen

To: Claus Emmeche

Cc: Maja Horst , Helge Kragh , Peter  Øhrstrøm

Subject: RE: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Claus,

 

Jeg går ind for dine forslag. Og jeg deler også dine bekymringer om denne models indflydelse på forskningen - den vil med garanti ende med at være et rigtig godt eksempel på en model, der kommer til at bestemme forskningen frem over. Det er som med eksaminer - man får det man tester - så de to regler er, som du skriver, yderst problematiske.

 

De bedste hilsner,

Tinne


From: Maja Horst

To:  Claus Emmeche, Helge Kragh

CC:  Tinne Hoff Kjeldsen, Peter Øhrstrøm

Date: Wed, 9 Sep 2009 19:43:25 +0200

Subject: RE: niveaudelingen siden sidst

 

kære alle

jeg bakker helt op om Claus' forslag - og også om betænkelighederne ved modellen.

kh maja


Date: Wed, 09 Sep 2009 19:53:29 +0200

From: Peter Øhrstrøm

To: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh,  Maja Horst,

 Claus Emmeche

Subject: Re: niveaudelingen siden sidst

 

Kære alle

 

Jeg beklager, at jeg først i dag for alvor er nået til denne sag. Jeg har været en del på rejse på det seneste. Men nu har jeg fået dannet mig et overblik over situationen.

 

Claus: Jeg synes, at din tilgang til nedgraderingsopgaven i udgangspunktet er helt rigtig. Det er helt bestemt nogle velvalgte

kriterier, du har taget afsæt i. Det er i det hele taget klart, at du har udført jobbet som formand for gruppen på en meget kompetent måde.

Mange tak for det.

Konkret kan jeg tilslutte mig de forslag, som er nævnt nedenfor fra Tinne og Helge. Det er herunder klart, at Historia Mathematica bør stå

hos os.

Jeg har dog et par andre bemærkninger til detaljer i nedgraderingsforslaget:

1) Jeg har kigget på vor behandling af tidsskrifter om videnskabsetik på højt niveau:

Bioethics (Jeg foreslår det fastholdt som en 2'er)

B M C Medical Ethics

Theoretical Medicine and Bioethics (Jeg foreslår nedgradering)

American Journal of Bioethics (nedgradering OK)

Science and Engineering Ethics (Jeg foreslår det fastholdt som en 2'er.)

Journal of Information Ethics (Jeg foreslår det fastholdt som en 2'er.)

Forklaring: De første fire tidsskrifter ovenfor er om bioetik, mens de to sidste handler om to andre former for videnskabs- og teknologietik. I virkeligheden er der tale om tre ret forskellige etik-felter. Jeg synes, at det er vigtigt, at alle så vidt muligt får adgang til at vælge et tidsskrift på højt niveau - uanset deres falige felt. Derfor mener jeg ikke, at vi skal nedgradere 'Journal of Information Ethics' og jeg finder, at vi af samme grund bør fastholde 'Science and Engineering Ethics' som en 2'er. Selv om bioetikken, er et stort felt (dvs. med mange udøvere), behøver vi efter min mening ikke at have 3 tidsskrifter på højt niveau på dette felt. Hvis vi har brug for det, kan vi nøjes med to eller måske endda kun ét på højt niveau. Jeg har ovenfor listet de fire bioetik-tidsskrifter i min prioriterede rækkefølge.

2) Efter min mening bør vi ikke nedgradere "Stanford Encyclopedia of Philosophy", som er et meget betydningsfuldt internationalt tidsskrift,

når det gælder begrebsafklaring i forskningen på flere felter. Det er en netpublikation, men efter min mening på meget højt fagligt niveau. Jeg håber meget, at det kan fastholdes som en 2'er.

3) Jeg synes, at det er trist at nedgradere KronoScope. Det er efter min mening et meget væsentligt tidsskrift, og det er mig bekendt det eneste

tidsskrift i verden, som systematisk dyrker det tværvidenskabelige studium af tidsbegrebet og dets rolle i forskellige videnskabelige

sammenhænge. Jeg håber, at der kan skaffes plads til at bevare det som en 2'er.

Mange hilsner

Peter


Date: Wed, 9 Sep 2009 21:23:40 +0200

To: Peter Øhrstrøm, Tinne Hoff Kjeldsen , Helge Kragh , Maja Horst

From: Claus Emmeche

Subject: Re: niveaudelingen siden sidst

Cc:

 

Kære alle,

tak for kommentarerne også fra Peter. Jeg kan godt følge dig i dine argumenter, som jeg synes er gode med hensyn til bioetik- og etik-tidskrifterne og deres forskellige emnefelter. Jeg synes også vi skal følge dine forslag hvad angår KronoScope og Stanford Encyclopedia of Philosophy.

 

Gør vi dette, er nettoresultatet at vi mangler at nedgradere to tidskrifter for at nå op på de ønskede 32 stk ændringer fra niveau 2 til 1. Jeg har nærlæst listen igen, og har følgende forslag til de sidste to nedgraderinger:

 

1) Sources and Studies in the History of Mathematics and Physical Sciences, som på sin vis er af høj kvalitet (redigeret af Jed Z. Buchwald) men så vidt jeg kan se er der ikke tale om et egentligt tidskrift, det har intet ISSN nummer, men er en Springer bogserie.

   (et alternativ til dette ville være at nedgradere Revue d'Histoire des Sciences, som skønt det også publicerer på engelsk primært er "un lieu privilégié pour la diffusion des travaux des chercheurs français et francophones").

2) Science Studies [NB ikke at forveksle med Social Studies of Science] som er et ellers udmærket tidskrift, men mest finsk baseret, og der er så vidt jeg kan se ikke kommet nye numre siden midt i 2008.

 

Lad mig høre, hvad I foretrækker, og om I kan leve med det, for så er vi tæt på at være klar med et nyt samlet niveaudelingsforslag.

Bedste hilsner

Claus


From: Maja Horst

To:  Claus Emmeche, Peter Øhrstrøm, Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh

Date: Thu, 10 Sep 2009 17:07:41 +0200

Subject: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære alle

Jeg synes at det er svært at argumentere for at nedgradere Science Studies i stedet for KronoScope. Godt nok er Science Studies ikke et top-tidsskrift på linje med Social Studies of Science, men det ligger dog ekstremt centralt indenfor faggruppens område – og uden at jeg kender KronoScope, så lyder det ikke som om det er centralt på samme måde. Jeg er heller ikke sikker på at jeg synes at Stanford Encyclopedia of Philosophy er et centralt tidsskrift indenfor vores faggruppe. Det lyder som om det i højere grad hører til indenfor Filosofi.

 

Desuden er jeg sikker på at der i fremtiden vil komme en del danske publicationer i Science Studies – eftersom vi er langt flere STS forskere nu og det er et godt sted at publicere for danske forskere.

Kh maja


Date: Thu, 10 Sep 2009 18:16:01 +0200

From: Peter Øhrstrøm

To: Maja Horst

CC: Claus Emmeche,  Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh

Subject: Re: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Maja og alle

 

Du har ret i, at dette er meget svært. Disse tidsskifter ligger jo ret forskellige steder inden for vort brogede felt. Og de er jo ikke direkte sammenlignelige. Vi er jo også i gruppen selv aktive i ret så forskellige dele af feltet. Så vi har ikke noget helt fælles perspektiv på feltet. Anderledes kan det næppe være.

 

Men lige nogle få bemærkninger til de to tidsskifter, som jeg har peget på. Jeg kender begge udmærket, selv om jeg ikke selv indtil nu har publiceret i dem.

 

KnonoScope er et ikke et ret kendt tidsskift i almene forskerkredse, men det er meget kendt inden for det internationale miljø, som tværfagtligt studerer tidsbegrebets rolle i forskellige faglige discipliner. Vinklen i tidsskriftet er mest videnskabsteoretisk og idéhistorisk. Jeg har personligt holdt tidsskriftet i flere år, og jeg synes at det dækker et spændende forskningsfelt på en ret så unik måde. - Der findes også tidsskriftet "Time and Society", som også er udmærket, men benytter alligevel en noget anden vinkel og har ikke samme vægt på tværfaglig analyse af tidsbegrebets rolle(r). Men det er da klart, at KnonoScope er et "niche-tidsskrift".

 

Stanford Encyclopedia of Philosophy er et helt andet slags tidsskrift. Det er ikke bare et snævert filosofisk tidsskrift. Grunden til, at det er rigtigt placeret hos os, er at det kan ses som et væsentligt bidrag til den løbende begrebsafklaring. Hvad indebærer de forskellige begreber, der indgår i den/de videnskabelige diskurs(er)? Hvordan forholder de centrale begreber sig til hinanden? Hvis det er filosofi, er det altså "anvendt filosofi". Det er et nettidsskrift, som er meget læst som referenceværk, fordi det er så pålideligt, og fordi kvaliteten er så høj. Med hensyn til niveau er der efter min mening derfor slet ikke nogen tvivl om, at det bør være en 2'er.

 

Som det fremgår, vil jeg gerne bevare begge de nævnte tidsskifter som 2'ere. Men hvis jeg skal prioritere mellem de to, vil jeg sige, at Stanford Encyclopedia of Philosophy efter min mening er den vigtigste af de to nævnte at bevare som 2'er.

- Men lette bliver den slags prioriteringer jo aldrig!

 

Mange hilsner

Peter


Date: Thu, 10 Sep 2009 19:05:48 +0200

From: Peter Øhrstrøm

To: Maja Horst

CC: Claus Emmeche ,  Tinne Hoff Kjeldsen , Helge Kragh

Subject: Re: SV: niveaudelingen siden sidst

 

 

Kære alle

 

Jeg kiggede lige hurtigt efter danske bidrag i Stanford Encyclopedia of Philosophy og fandt følgende:

 

Jan Faye, KU: Backward Causation

Jan Faye, KU: Copenhagen Interpretation of Quantum Mechanics

Torben Braüner, RUC: Hybrid Logic

Vincent Hendricks, RUC: Epistemic Logic

 

Der er sikkert flere .....

 

Mange hilsner

Peter


From: Maja Horst

To:  Peter Øhrstrøm

CC:  Claus Emmeche, Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh

Date: Sun, 13 Sep 2009 08:14:48 +0200

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

 

kære alle

Jeg er således blevet overbevist om Stanford Encyclopedia, men jeg synes stadig at det er lidt forkert at opprioritere KronoScope på bekostning af Science Studies. Selvom jeg er klar over at vi senere kan blive nødt til at fjerne Science Studies fra 2-listen. Hvad siger I andre?

kh maja


Date: Sun, 13 Sep 2009 09:54:32 +0200

From: Tinne Hoff Kjeldsen

To: Maja Horst

Cc: Peter Øhrstrøm, Claus Emmeche , Helge Kragh

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Alle,

 

Det er en meget interessant diskussion - og vil (desværre) nok være en guldgrube for fremtidige science study folk. Hvordan skal man prioritere? Udfra diskussionen mellem Peter og Maja hælder jeg nok mest til at Stanford Encyclopedia og Science Studies skal være på vores 2'er liste, men jeg synes det er meget problematisk, at vi dermed bidrager til, at niche-områder af høj kvalitet - repræsenteret ved KronoScope - af dansk forskning bliver bedømt som værende 2. rangs blot på grund af nogle kvantitative 20% regler, som er fuldstændig arbitrære.

 

De bedste hilsner,

Tinne


Date: Sun, 13 Sep 2009 23:01:29 +0200

To: Tinne Hoff Kjeldsen, Maja Horst

From: Claus Emmeche

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

Cc: Peter Øhrstrøm , Helge Kragh

 

Kære alle.

 

Jeg vil give Tinne ret i vigtigheden af også at have højniveau nichetidskrifter for smalle forskningsfelter på listen, og jeg kan også følge såvel Majas som Peters argumenter for deres foretrukne. Jeg har derfor dette forslag til et kompromis:

Vi undlader at nedgradere hverken KronoScope eller det finske Science Studies. (Og altså heller ikke Stanford Encyclopedia of Philosophy). Disse tre beholder vi på niveau 2. Så mangler vi stadig at nedgadere to for at være i hus. Jeg foreslår i stedet:

- Configurations.

- Archiv fuer Geschichte der Philosophie.

Oversigt over listen fra sidst med nedgraderinger, inkl. det ovenstående forslag (filen "de77niveau2_fg68-a.xlsx") er vedhæftet.

Bedste hilsner

Claus


Date: Mon, 14 Sep 2009 11:58:05 +0200

From: Tinne Hoff Kjeldsen

To: Claus Emmeche

Cc: Maja Horst, Peter Øhrstrøm, Helge Kragh

Subject: Re: Fwd: Reminder: Deadline -  Niveauinddelingen af tidskrifter   15. september

 

Kære Claus,

Jeg går ind for dit kompromis, jf. sidste mail.

De bedste hilsner,

Tinne


Date: Mon, 14 Sep 2009 12:09:28 +0200

From: Helge Kragh 

To: Claus Emmeche 

Cc: Tinne Hoff Kjeldsen , Maja Horst , Peter  Øhrstrøm

Subject: Re: Fwd: Reminder: Deadline -  Niveauinddelingen af tidskrifter    15. september

 

Kære Claus,

Det ser godt nok ud. // Bedste hilsner, Helge


Date: Mon, 14 Sep 2009 15:43:20 +0200

From: Peter Øhrstrøm 

To: Claus Emmeche 

CC: Tinne Hoff Kjeldsen, Maja Horst,  Helge Kragh

Subject: Re: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære alle

Jeg er helt med på dette forslag fra Claus.

Mange hilsner

Peter


From: Maja Horst

To:  Peter Øhrstrøm , Claus Emmeche

CC:  Tinne Hoff Kjeldsen , Helge Kragh

Date: Mon, 14 Sep 2009 17:02:12 +0200

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

 

kære alle

Jeg beklager at jeg igen skal være på tværs. Jeg har ikke selv noget forhold til Configurations - men jeg ved at mange af mine mere humanistisk inspirerede STS kolleger regner det for et godt tidsskrift. Jeg er lige kommet hjem fra at have interviewet hele dagen, og jeg har ikke rigtig tid til at kigge på det lige nu. Men jeg vil lige sige at jeg ikke synes det er en god ide at nedgradere det tidsskrift. Jeg mener også at der er en flere danske kolleger, der har publiceret i configurations. Er I helt sikre på at der ikke er andet at gøre end at nedgradere det?

kh maja


From: Claus Emmeche

Sent: Monday, September 14, 2009 5:59 PM

To: Maja Horst; Peter Øhrstrøm

Cc: Tinne Hoff Kjeldsen; Helge Kragh

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Maja,

jo, der kan sagtens gøres masser af andre ting, for med den lange liste over tidskrifter er kombinationsmulighederne om ikke utallige, så dog meget store. Du må gerne foreslå hvilket andet tidskift, du ønsker at nedgradere i stedet for Configurations.

Der er jo masser af fortrinlige tidskrifter, det er de sikkert alle hver på sin måde og øvelsen med de to regler (konsensus om hvad der er absolut førende, og 20% af antallet - nu af tidskrifter) er jo en værre omgang catch 22.

Bedste hilsner

Claus


From: Maja Horst

To:  Claus Emmeche,  Peter Øhrstrøm

CC:  Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh

Date: Mon, 14 Sep 2009 21:08:29 +0200

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære alle

Er der nogen, der har stærke følelser omkring Perspectives on Science - eller hvad med Journal for the history of astronomy?

kh maja


Date: Tue, 15 Sep 2009 09:05:37 +0200

To: Maja Horst, Peter Øhrstrøm

From: Claus Emmeche

Subject: RE: SV: niveaudelingen siden sidst

Cc: Tinne Hoff Kjeldsen , Helge Kragh 

 

Kære alle,

 

af de to vil jeg så foreslå at nedgradere Perspectives on Science, ud fra argumentet om at vi skal tage hensyn til at der eksisterer niveau 2 tidskrifter for specialiserede felter som astronomihistorie.

 

Bedste hilsner

Claus


Date: Tue, 15 Sep 2009 09:13:56 +0200

From: Peter Øhrstrøm

To: Claus Emmeche

CC: Maja Horst, Tinne Hoff Kjeldsen,  Helge Kragh

Subject: Re: SV: niveaudelingen siden sidst

 

Kære Claus

Det støtter jeg gerne.

Mange hilsner

Peter


From: Maja Horst

To:  Peter Øhrstrøm, Claus Emmeche

CC:  Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh

Date: Tue, 15 Sep 2009 11:43:48 +0200

Subject: SV: SV: niveaudelingen siden sidst

  

Det lyder fornuftigt. Tak for diskussionen :-)

Kh maja


 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.